Facaderenovering
STO Systempudsløsning til facaderenovering
STO Nordic
STO Nordic er en systempudsløsning med garanti på det udførte arbejde i henhold til materialevalg og indkøb i Danmark.
Løsningen opbygger facaden med armeringsmørtel og armeringsnet samt kantlister i glasfibervæv, som sikrer skarpe og lige hjørner.
Afslutningsvis efterbehandles facaden med en vandafvisende og diffusionsåben maling eller puds, der holder facaden tør.
Beskrivelse og armering
STO Nordic pudssystem er en komplet løsning til både renovering og nybyggeri og kan anvendes på alle typer underlag som letbeton, leca, mursten eller pudset træ.
Systemet er baseret på hydrofoberet fiberforstærket KC-puds kombineret med glasfibernet, som beskytter mod revner og følgeskader.
I kombination med vandafvisende facademaling eller slutpuds sikres en tør facade med lang levetid og gode isolerende egenskaber.
Afslutning på facaden
Når facaden er færdig, er det vigtigt at holde den tør. Dette kan gøres på to måder:
- Maling med Lotusan – en 100% diffusionsåben maling, som er vand- og smudsafvisende. Huset primes og males to gange.
- Indfarvet slutpuds med struktur (korn), som fås i forskellige størrelser.
Nye fuger – Bevar din klimaskærm
Udkradsning af fuger
Slidte og beskadigede fuger kan give alvorlige problemer som frostsprængninger og skader på murværket.
Derudover kan insekter som murbier trænge ind og forværre husets tilstand over tid.
Vores konsulenter gennemgår husets tilstand og rådgiver om den bedste løsning, så fugerne passer både funktionelt og æstetisk til bygningen.
Typer af fuger
- Skrabefuge – fylder hele mellemrummet mellem murstenene.
- Trykket fuge – ligger 5–10 mm inde bag murstenens forkant.
- Hulfuge – rund/oval form, der buer indad.
- Tilbageliggende fuge – ligger 20–30 mm inde.
- Udad kelede fuger – rager ud over murstenen (typisk ældre bygninger).
Arbejdsproces – fra start til slut
- Afdækning af jord og fliser for at beskytte omgivelserne.
- Opsætning af stillads efter gældende regler.
- Udkradsning af fuger med støvbegrænsende værktøj.
- Rensning af facaden for støv og mørtelrester.
- Påføring af nye fuger efter aftale med kunden.
- Afsyre facaden for at fjerne slør.
- Nedtagning af stillads og oprydning.
- Aflevering i samarbejde med kunden.
Filtsning, puds, vandskuring og tyndpuds
Filtsning
Filtsning giver en glat og rustik overflade. Materialet har en kornstørrelse op til 1 mm og påføres i et lag på 0,5–1 mm.
Overfladen bearbejdes med filtsebræt i cirkelbevægelser, så stenens struktur stadig kan ses.
Vandskuring
Vandskuring minder meget om filtsning. Facaden forvandes, og mørtel påføres i samme tykkelse.
Efterfølgende skures overfladen med en fugtig mursten, hvilket giver et rustikt udtryk.
Tyndpuds
Tyndpuds er en heldækkende løsning, hvor stenens farve ikke er synlig, men strukturen bevares.
Denne løsning anbefales dog sjældent, da den kræver mere vedligeholdelse og er mere udsat i det skandinaviske klima.